Emma Børnefys

Børnefysioterapi med fokus på trivsel, bevægeglæde og fysisk aktivitet

Jeg tilbyder børnefysioterapi til børn i alderen 0-18 år i klinikken ved Pernille-fys i Bagsværd og hjælper børn med et presset nervesystem hvor hverdagen er svær for barnet. Barnet er i mistrivsel, har måske skolevægring og barnet kan opleve symptomer som ondt i maven, hjertebanken, tankemylder, dårlig søvn.

Børnefysioterapi illustration

Udover mit samarbejde med Pernille-fys hver fredag, arbejder jeg i en kommune hvor jeg møder mange forskellige børn i alderen 0-18 år. I mit børnefysioterapeutiske arbejde er min tilgang til børnene kropslig og rummer fysisk aktivitet og hvordan børnene kan hjælpes gennem fysisk aktivitet og sansemotorisk leg. Jeg møder børn som har et presset nervesystem – det kan være børn med og uden sanseforstyrrelser, børn med og uden neuropsykiatriske diagnoser eller børn med stress, lavt selvværd og angst.

Jeg har også en solid erfaring i at arbejde med spædbørn som er forsinket i motorisk udvikling, har skævt/fladt kranie og favoritside. Derudover arbejder jeg med børn som er motorisk usikre og hvor den fin- og grovmotoriske udvikling ikke er alderssvarende. Uanset hvilke børn jeg møder er jeg meget optaget af hvor vigtigt fysisk aktivitet og bevægeglæde er for børn og hvordan vi kan hjælpe børnene til at have det nemmere ved at være barn.

Jeg er optaget af det tætte forældresamarbejde og råd/vejledning af forældre vil altid indgå i den fysioterapeutiske træning.

Gennem børnefysioterapi arbejder jeg med den kropslige forudsætning for trivsel og jeg ønsker at hjælpe dit barn videre.

Emma Børnefys - Børnefysioterapeut

Kontakt

Adresse
Lerhøj 17
2880 Bagsværd